Indbydelse

INVITATION:

Kom og hør om Landsbyklyngen Liv i Ådalens nye hjemmesideplatform og fælles kalender.

Synlighed, kommunikation, koordinering og information om hvad der sker i Ådalen har mange af jer har efterspurgt i forbindelse med Landsbyklyngens etablering. Vores lille, effektive kommunikationsgruppe har sammen med DGI fået skelettet til vores nye hjemmesideplatform og fælles kalender etableret. Nu har vi derfor brug for DIG (og din nabo, den foreningsaktive, bestyrelsesmedlemmet, borgerforeningsrepræsentanten, hende fra forsamlingshuset, der altid skriver rundt til medlemmerne og alle de andre aktive borgere i Ådalen) til at give hjemmesidens nyhedsfeed og kalender indhold og liv. Vi har brug for alle ører, øjne og hænder i Ådalen til at fylde indhold og arrangementer den fælles kalender, så ingen går glip af det næste interessante foredrag, julemarkedet, den næste fest, fællesspisningen, loppemarkedet, børneteateret eller det stegte flæsk.

Så kom og bliv klogere på, hvad kommunikationsgruppen har arbejdet med og hvad du kan bidrage med, så vi alle ved, hvad der sker rundt omkring i Ådalen.

Vi håber derfor at se mange af jer til infoaften 21. januar 2019 kl. 18.45-21.00 på Ådalsskolen.

På infoaftenen bliver der også mulighed for at oprette arrangementer og lægge tekster og billeder ind på hjemmesiden, så medbring gerne PC samt tekst og billeder, hvis du har noget, du gerne vil have lagt på.

Se mere på www.aadalen.info
venlig hilsen Rønnaug 

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.